13 mand var mødt op til den årlige generalforsamling i Saltvandsklubben af 1953, som blev afholdt i O.S.Ks klublokaler
1. Valg af dirigent : Niels Jensen
2. Formandens beretning:
2018 bød på lidt udfordringer, såsom kvoter og den længste varme sommer i Danmark nogensinde. Derfor var der ikke lavet nogle havture de første 3 måneder da undertegnede mente at der nok ikke ville være den store tilslutning pga. kvoterne (3 Torsk) Men det er der lavet om på i 2019, så der må fanges 7 torsk.
Vi lagde for d. 2 april med en torsketur og en igen d. 14 april. Begge ture havde et ringe udbytte og derfor var der meget få tilmeldinger til pirkebrættet. Den største torsk blev fanget af Svend Erik Gommesen og var på 3,5 kg. Der var mange som slet ikke havde noget med i land !!
8 mand var d. 11-12 maj med til Skagens Havfiskefestval og det forlød, at de havde en rigtig hyggelig tur. Bedste mand fra klubben blev Poul Erik Duus med en 17 plads ud af de 64 deltager. Rune Sørensen fik også en præmie for at blive nr. 43 da det viste sig at være 43 gang at Skagens Havfiskefestival blev afviklet 😀
D. 10 juni havde vi så den første tur efter fladfisk, 8 mand var med og de havde 98 fladfisk med hjem.
D. 18 aug. afviklede vi så Grandslam/pointturen på MS-Amigo. Vi var 7 mand og der blev fanget 7 arter. Det var Jan Østergaard som vandt pointturen med 5 arter og 15 fisk i alt. Mens undertegnede tog sig af Grandslam med i alt 111 cm.
D. 2 sept. tog vi hul på fladfiske sæsonen og vi må sige at det var den dårligste sæson vi nogensinde har haft og om det skyldes den varme sommer eller trawlere der har fisket mere intenst i området vides ikke.
D. 7 okt. afviklede Go`fishing deres Fladfiske Cup, hvor 10 mand fra klubben var med på det gode skib MS-Skjold. Her blev det til en 4. plads til undertegnede ud af 96 deltagere med en Rødspætte på 1028 g. og 44 cm.
Vi sluttede 2018 af med en torsketur 2.-juledag og det var en af de mere sjove, idet flere kunne vinde pirkebrættet. Preben Hansen førte før turen, men desværre lykkes det ham kun at fange 3 mindre fisk hele dagen. Mens Peter Madsen, Jan Østergaard og undertegnede skiftes til at føre. Men igen var det Jan Østergaard med 7,3 kg der vandt pirkebrættet.
Som det kan ses i Aktivitetskalenderen for 2019 er der igen lavet ture her i vinter månederne og vi lægger for d. 20 januar og kvoten er i år sat op til 7 Torsk pr. mand med i land. D. 17 februar er der lavet en tur med udgangspunkt i Bagenkop. Det er Dennis Møller som har lånt MS-Amigo og han kender nogle steder hvor der er gode chancer for store Torsk og dem skal vi selvfølgelig også se om vi ikke kan få fingerne i.
I uge 44 holder Tyske EFSA EM i fladfisk i Langelandsbæltet. Det kunne være sjovt om vi kunne stille et hold fra Saltvandsklubben.
Formandens beretning blev godkendt.
3. Klubbens regnskab.
Per Hansen gennemgik regnskabet punkt for punkt og kunne til sidst fortælle at der var et under skud på 5.240,35 kr. Der var ikke de store spørgsmål til regnskabet for alle kunne se at det var havturene der gav dette store underskud og det skyldes, at der er for lidt opbakning til turene !! Regnskabet blev godkendt.
4. Indkomne forslag. Bestyrelsen havde ikke modtaget nogen forslag.
5.Valg til bestyrelsen. På valg var formand Frank Rasmussen, Ivan Bremholm og Poul Erik Duus. Frank Rasmussen og Ivan modtog genvalg, mens Poul Erik gerne ville stoppe. Jan Østergaard blev valgt ind og blev Næstformand.
6.Valg af suppleanter. På valg var Bjarne Jensen og Jan Østergaard. Bjarne Jensen modtog genvalg og Peter Madsen blev 2 suppleant.
7. Valg af Revisorer. På valg var Ove Madsen og Rune Sørensen. De blev begge genvalgt..
8. Eventuelt. Jan Østergaard var ikke tilfreds med at ikke alle havde fået buddet om at komme med på den Kulmuletur til aug. Og om det var en privat eller en klubtur. Der var mange der bad om ordet for at svare. Niels Jensen som er medlem af både O.S.K og Saltvandsklubben ringede til undertegnede om vi ikke skulle lave en kulmuletur og så dele den op så O.S.K og Saltvandsklubben fik hver 6. pladser. Undertegnede valgte ikke at ligge den på hjemmesiden førend at den nye aktivitetskalender 2019 blev lagt ind. Men jeg havde fortalt om kulmuleturen på en tidligere klubtur og så var de 6 pladser optaget “Derfor”
Jan Østergaard mener også at vi gør alt for lidt reklame for DHF aktiviteter. Det tager bestyrelsen til efterretning.
Klubbens pokaler skulle så uddeles.
3 pokaler blev ikke uddelt og det var Havørred, Ørred og Geddepokalen da der ikke var tilmeldt nogen fisk.
Pointturen. Afviklet d. 18 aug. Blev vundet af Jan Østergaard med 5 arter og 15 fisk i alt 133 point.
Grand slam. Ligeledes afviklet d. 18 aug. Vinder blev Frank Rasmussen med en Rødspætte på 42 cm, Skrubbe på 37 cm. og en Ising på 32 cm. I alt 111 cm.
Fladfisk pokalen. Vinder er Preben Hansen med rødspætter på 980-740-600 og en Skrubbe på 620 g. I alt 2940 g.
Torskepokalen. Vinder blev Svend Erik Gommesen med en Torsk på 3,5 kg fanget d. 2 april i Langelandsbæltet
Pirkebrættet. Vinder er Jan Østergaard med Torsk på 2,5-1,7-1,6-0,8-0,7. i alt 7,3 kg.
Mødet sluttede af med smørrebrød, øl og snaps og vand til dem der selv skulle køre.
Mvh. Frank Rasmussen.
Formand for Saltvandsklubben af 1953.