Med M/S Fyrholm på fladfisketur

Det var med en vis spænding jeg havde set frem til denne her tur. For det første var det med et nyt skib MS-Fyrholm med en af Europas bedste havfisker ved roret! Martin Hubert. Og for det andet kunne han finde nogle større fladfisk til os.

Det viste at blive noget af et kulturchok for os. Vi er vandt til at være højst 12 mand og masser af plads på skibene på Langelandsbæltet. På MS-Fyrholm, som normalt sejler på Øresund, er de mellem 20-30 mand. Sådan var det også her. Jeg havde booket 10 pladser og der var flere som havde taget turen fra Sjælland for at være med så vi var ca. 30 mand. Selvom MS-Fyrholm er et rimeligt stort skib, stod vi tæt.

Martin Hubert havde allieret sig med Henrik, tidligere ejer af MS-Amigo og MS-Neptun, som delte ud af sine hotspot.

Vi havde virkeligt et flot vejr at fiske i, sol og næsten ingen vind. Desværre viste det sig at strømmen lade sig helt ved 11-tiden, det gjorde at vi stort set ikke drev ud af stedet.

Fiskeriet blev ikke noget at juble over. Der kom fladfisk op i en lind strøm rundt omkring men størrelsen var ikke noget at prale af. Jeg syntes virkelig det er lidt tragisk at se hvor små de er blevet, men det er nok noget vi skal vende og til.

Der blev ikke tilmeldt nogen fladfisk til pokalen.

Næste tur er Grand Slam søndag d. 26. okt. med MS-Skjold.

 

Mvh Frank

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.