Pointtur 2025

Så lykkes det endelig at gennemføre en klubtur. Efter 2 aflyste ture, en i juni pga. blæsevejr fra syd og den sidste i sept. da skipper Carsten Paaske blev syg. Pga. den sidste tur blev aflyst blev denne her tur en pointtur.

Det var også den første tur som skulle afvikles på en hverdag (fredag) så det var også en prøve om det er noget vi skulle satse på fremover. Det var vist heller ikke en dårlig ide for det var den tur som først blev fuld booket.

Det var en noget blæsende morgen der mødte os da vi ankom til Spodsbjerg Havn, men vinden skulle ikke være det største problem for det viste sig at være den kraftige strøm, som løb. 2-3 mil. Vind og strøm gjorde at vores line drev langs skibssiden så vi havde en del line som filtrede sig sammen.

Jan Ø havde lavet klippekort til os som vi skulle bruge for at holde styr på fangsten af arter og antal.  Jeg nåede at klippe 3 gange så tog et vindpust mit kort og så var det væk.

Til fiskeriet. Det blev lige så svært som frygtet med den strøm. Fladfiskene var ikke i bidehumør. Vi måtte holde os tæt på land for at undgå bølgerne og den værste strøm. Det gør også at vi ikke får så mange arter. Det blev til 4 arter på Skjold. Rødspætter, Skrubber, Isinger og 1 ulk.

For os der har fisket på Langelandsbæltet i mange år er det sørgeligt at se hvordan fiskeriet er nu i dag. Der er godt nok mange rødspætter dernede men de er små og magre. Men det er nok noget vi skal vænne os til.

                

Det var Ivan der fik den største en skrubbe på 581 gr Bjørn fik en på 420 gr som de gerne vil tilmelde på Fladfiskepokalen.

Resultatet af pointture, kan ses under “Resultater – PointTur”

Mvh Frank

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.