“RØVTUR”

“Røvtur”

Så sent som lørdag aften kl. 20,00 var jeg inde og se på DMI`s hjemmeside om vejr og vind til søndag på Langelandsbæltet og den sagde jævn til frisk vind fra vest/nordvest. Så det skulle ikke give nogle problemer. Men da vi stod på havnen søndag morgen i Spodsbjerg var det noget anderledes. Frisk vind fra syd/sydvest, så ser det lige pludselig lidt anderledes ud.
Dennis Møller havde sagt at fiskeriet var lidt op af bakke lige nu, men vi tog ud. Vi var heller ikke kommet ret langt ud førend vi blev kastet rundt af nogle ca. 2 m. høje bølger. Det viste sig af Neptun var et rigtig rulle skib, så der skulle holdes godt fat med den ene hånd.
Der blev fisket og der blev også fanget fisk, dog i en beskeden størrelse.

Preben Hansen med en lille dublet.

Steffen med en torsk på 1 kg.

Frank Formand med en lille sej.

Da vi havde nået middagstid og 8 mand var godt gennembankede besluttede vi at søge havn igen.
Det var den sidste klubtur inden sommerferien. 7 mand tager her i Kr. Himmelfartsdagene til Skagen Havfisker Festival og til august skal 6 mand på en Kulmuletur fra Thyborøn.

Den første klubtur efter sommerferien bliver lørdag d. 14 sept. Point/fladfisketur.

Go` ferie

Mvh Frank

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.