Her er lige et refarat fra en 2-dags tur med MS-Muddi fra Thyborøn.
Den 6-7 april var Kim Nielsen og undertegnet, på en 2-dagstur med MS-Muddi. Turen var en torsketur, 9 tysker og 3 dansker var med.
Vejret var noget blandet. Vi startede med rolig vind forhold, da vi lægge fra kaj kl. 2.00 om natten i Thyborøn. Birger (skipper) fortalte og at vi skulle sejle 7 ½ time og at vi skulle fiske på vrag hele søndagen.
Da vi kom frem til det første var vandet noget grumset. 2 meter ned og kunne vi næsten ikke se vores agn og sådan var det på de første 7 vrag. Der blev fanget fisk på næsten alle vragene første gang, vi lade på dem, men det var fisk i mindre størrelse 1-3 kg. på vrag, som lå ca. 60 mil. ude.
Vi blev enig med skipper at sejle 10 mil længere ud og det hjalp på vandet for det blev helt klar så vi kunne se agnen langt nede. De første 7 vrag lå på ca. 40 m. vand, mens de næste 6 lå på ca. 50 m. vand. Det var lidt af det samme, fisk første gang vi ramte vragene, dog lidt større kaliber 2-5 kg. Vi fiskede endtil kl. 20.00 på første dag.
Desværre var der lovet frisk til hård vind på dag 2. Vinden kom ved 22 tiden og varede i 12 timer hvor den så lagde sig igen. Men de 12 timer var det rene helvede. Vi blev smidt rund i køjerne så ingen fik ret meget søvn om natten og da vi kom op på dækket om morgen, lå alt hulder til bulder, så pirke og fiskegrej lå og flød. 2 tyske grejkasser var helt ødelagt. Kim og mig slap billigt. Søsyge havde ramt mange af deltagerne, for da morgenmaden skulle indtages var vi kun 3.
Fiskeriet på dag 2 (mandag) skulle være på sten og koraller på 40-50 m. vand. Det var lidt af det samme som dag 1. Fisk første gang vi lage til i mindre størrelse.
Resultatet på de 2 dages fiskeri. Kim havde 13,5 kg. filer af Torsk, sej og 1 Lange med hjem. Jeg havde næsten 20 kg. med hjem fordelt på Torsk, Sej, Kuller og Lubbe.
Alt i alt en god tur med flinke lystfisker og god besætning ombord på MS-Muddi.
Mvh Frank
Der er stadig pladser på Pighvar/fladfiske turen lørdag d. 14 juni.