Bedste havtur i 10 år !!

Den bedste havtur i over 10 år !!

Desværre var vi kun 8 mand og en gæst med på denne super torsketur. MS-Amigo har fået en skipper ved navn Dennis Møller, en ung gut som er blevet lært godt op af sin far og bedstefar . De kender alle 3 det sydlige Langelandsbælt som deres egen bukselomme.
Vi aftalte med Dennis, at vi skulle sejle et godt stykke sydover (1 time og kvarter) hvor der var størst chance for fisk.
Vi sejlede ud i et fantastisk vejr, spejlblankt vand og selvom temperaturen sagde 0 grader var det ikke koldt.


Da vi nåede ned på den position Dennis havde valgt vi skulle starte på, gik der heller ikke lang tid førend de første Torsk kom på dæk. Undertegnede lagde selv ud med 2 torsk på 2,6 og 2,7 kg. De andre fik også fisk, men de var dog lidt mindre.

Formand Frank med nogle af sine torsk.

Dennis prøvede mange positioner og der var fisk på næsten alle. Da vi nåede middag var der flere der var tæt på kvoten som de må have med i land (7 torsk) og det gjorde at man begyndte at sætte fine 1 kg Torsk ud igen i håbet at den store kom til sidst.

Formand Franks kvote på 7 torsk.

Dagens største Torsk blev fanget af Jes Jepsen  på 3,1 kg og 71 cm.

Alle på nær en havde 7 Torsk med i land. Vi fangede nok over 100 Torsk på turen 🙂

Dennis mener at fiskeriet bliver bedre i februar måned, så spændende at se hvad det bliver til når vi skal ud fra Bagenkop den 17 februar.  Turen er booket !!

Tak til alle for en god tur – Frank Rasmussen

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *