2. juledags torske tur med MS-Felix.

8 mand fra klubben + 2 gæster var med på årets sidste tur i 2018.

Det blev en tur med lidt udfordringer i form af strømmen. 1,2-1,9 mil løb den hele dagen og vi fiskede på 20-30 m vand, men der blev også fanget fisk.

Preben kigger vurderende ud over havet.

I alt ca. 30 stk. Torsk med i land. 8-10 pæne hvillinger og så fangede Gert en Rødspætte på ca. 700 g. som havde bidt rent på en krog der sad på en 200 g. pirk.

Gert Dørge med en fin rødspætte på 700 gram, der lige snuppede en 200 grams pirk !

Den største Torsk vejede 2,6 kg og blev fanget af Jan Østergaard.
Der var kun tilmeldt 3 Torsk til pirkebrættet i løbet af året, så alt var åbent og der var også flere der lå til at vinde det i løbet af dagen. Men kun en kan vinde det og det viste sig til sidst at være Jan Ø. som vandt det med en samlet vægt på 7,3 kg. for 5 Torsk skarpt forfulgt af Frank og Peter med henholdsvis 6,8 og 6,25 kg.
Tak til Verner på M-S Felix og alle de andre der var med til at gøre turen super sjov.
Til sidst vil jeg ønske alle omkring Saltvandsklubben et rigtig GODT NYTÅR og minde om generalforsamlingen d. 17 januar og næste havtur d. 20 januar, som er med MS-Amigo.

På gensyn i 2019

Frank

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.