Årets første tur gennemført med masser af små torsk.

Torsketur med MS Amigo mandag den 2 april 2018.

Så lykkes det så endelig at gennemføre en hav tur. Selvom vinteren ikke helt havde sluppet sit tag, viste vejret sig mandag d. 2 april sig fra sin gode side. Solskin og en let vind fra vest og 0-5 grader`s varme var ok.
10 mand fra klubben + 2 gæster var med på turen, som var med det gode skib MS-Amigo og skipper Kim.

Morgenstemning om bord på Amigo.

Vi startede fiskeriet i Lorterenden på 28 m. vand og der gik ikke længe førend de første torsk kom om bord, men alle var i 25-30 cm. størrelsen, så alle røg retur. Strømmen var ok, 0,2-0,6 mil. Sådan var den hele dagen.
Kim prøvede mange forskellige steder og der blev da også fanget mange torsk, men de var godt nok små. Undertegnede fangede over 20 og havde kun 1 med hjem på 1,3 kg.

Ove med størrelsen på de torsk, som der blev fanget flest af !!

Sådan var der mange andre som også havde det. Der var også nogle som fik de 5 som man må hjemtage her i april måned, men det var torsk lige over målet og op til 1 kg.
Svend Erik fik en torsk på 3,5 kg. og 70 cm. og Preben fik en på 2,2 kg. Det var suverænt de største torsk der blev fanget.

Preben med sin torsk på 2, 2 kg.

Svend Erik med sin torsk på 3,5 kg, som blev turens største.

Kim sagde, at vandet er for koldt endnu til at de store får bide lysten igen. Så undertegnede glæder sig til d. 14 april, hvor vi har vores næste tur. DMI og TV2 vejret lover varmere vejr den næste uges tid.

Tak til alle for en god tur og vi ses forhåbentligt igen lørdag den 14 april.

Frank Rasmussen

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *