Skagen Havfiskerfestival / DM i havfiskeri.

Så gik turen igen til Skagen og til Havfiskerfestival og DM.  Det var 25. år undertegnede var med  🙂 

Vi var i år 7 fra Saltvandsklubben der mødtes i Marinestuen torsdag til spisning og lodtrækning om bådene og det er altid hyggeligt at få hilst på de andre. Vi er jo stort set de samme som har deltaget de sidste 20 til 30 år og vi gik tidligt hjem ( noget vi er blevet bedre til i løbet af årerne 😀  ) for vi skulle møde på havnen kl. 5.00 !

Fredag var alle klar og spændte da vi sejlede ud , da vejret fredag skulle  blive nogenlunde, mens de lørdag havde lovet op til 12-14 sekundmeter i løbet af dagen .
Jes Jepsen og undertegnede var med samme båd (Oberon), men vi nåede kun 20 min. ud fra havnen, så gik der en kilerem.  Vi måtte slæbes i havn af en anden båd og tilbage i havnen stod en mekaniker klar og 3 timer forsinket kunne vi sejle mod Hertas Flak .

Der var lidt langt mellem fiskene, men det lykkes da Jes og undertegnede at fange hver 6 arter fordelt på 10 -12 fisk , men i mellem os stod der en og fangede 8 arter og 25 fisk her af 8 Berggylter , som var en art der blev fanget mange af i år .
Ved  13 tiden måtte vi sejle indad da det begyndte at blæse op, så vi fiskede de sidste 2 timer lige uden for havnemolen, hvor der ikke var meget fisk, men der var et par fladfisk og en var heldig og fange 2 makreller.
På havnen hørte vi at en fisker havde fanget 123 fisk og 8 arter, da de havde ramt en stime makreller .
Lørdag havde metrologerne ikke lovet særligt godt vejr og det skulle blæse op i løbet af formiddagen, så det ved 12 tiden skulle blæse 12-14 sekundmeter . Så vi var spændte på hvad bådformændene ville gøre, da vi jo kunne  blive inde ved havnemolen hvor der ikke var meget fisk eller man kunne få afgjort konkurrencen og sejle ud på Hertas Flak som dagen før og så eventuelt sejle tidligere ind, inden det blæste op. Bådformændene valgte at sejle ud på åbent hav og det gjorde at flere blev i land !!

Vi var 3 fra Saltvandsklubben der tog ud  og undertegnede var selv meget i tvivl ,men jeg kunne få en plads agter på båden og der følte jeg, at jeg kunne stå i læ og rimeligt sikkert.

Vi fik vippe tur og fiskeriet var heller ikke særligt godt  og en halv time før tid valgte man at sejle hjem. Det var mod bølger og vind så vi fik virkelig røvtur idet grej, fisk og fiskere kurede rundt på skibet og jeg syntes vi var ude i noget der var uforsvarligt 🙁                     Efter halvanden time var vi sikkert i havn godt våde alle sammen, men heldigvis uskadte
Om aften var vi til præmie overrækkelse, men  der var ingen af os fra Saltvandsklubben der kom i nærheden af præmier . Men til næste år håber jeg at vi alle er klar igen  🙂            Vi sluttede af med et par drinks ude i byen og efter en god nats søvn gik turen søndag hjem igen.
Bjarne og Ivan havde taget familien med og vi hyggede os alle 10.
Jeg takker for en god tur 🙂

Jan Østergaard

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *