§ 1 – Klubbens navn
“Saltvandsklubben af 1953“
Foreningens adresse er formandens.
§ 2 – Formål
Klubbens formål er at arrangere havture for sine medlemmer omkring Fyn. Der afholdes mellem 6 – 10 kutterture om året. Og skabe et sammenhold omkring havfiskeri.
§ 3 – Medlemskab
Alle som har interesse i havfiskeri kan blive optaget som medlem. Og overholder gældende fiskeriregler. Anmodning om optagelse rettes til bestyrelsen.
§ 4 – Generalforsamling
Klubbens højeste myndighed er generalforsamlingen. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i februar måned. Indkaldelse skal ske med mindst 8 dages varsel. Forslag til lovændringer skal indsendes eller være formanden i hænde senest 4 dage før generalforsamlingen. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når mindst 10 medlemmer ønsker det, og ved skriftlig henvendelse stiller krav herom. Stemmeret på generalforsamlingen har medlemmer, som ikke er i restance.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt
- Valg af dirigent.
- Formanden aflægger beretning for det forløbne år.
- Kassereren fremlægger det reviderede regnskab.
- Indkomne forslag.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter.
- Valg af revisor og 1 suppleant.
- Eventuelt (Uddeling af pokaler)
§ 5 – Vedtægtsændring
Forandring af vedtægter kan kun ske på en ordinære generalforsamling eller ophævelse af Vedtægter. Vedtagelse kræver 3/5 majoritet af de tilstedeværende medlemmer.
§ 6 – Bestyrelsen
Bestyrelsen består af 5 medlemmer samt 2 suppleanter og 2 revisorer. Bestyrelsen vælges på den ordinære generalforsamling for 2 år ad gangen. Bestyrelsen konstituerer sig selv, dog skal formanden og kasserer vælges af generalforsamlingen. Formand er på valg i ulige år og kasserer i lige år.
Sekretæren fører forhandlingsprotokol som indeholder referater af, hvad der besluttes på bestyrelsesmøder og generalforsamlingen.
§ 7 – Kontingent
Bestyrelsen fastsætter indmeldelsesgebyr og årskontingent. Årskontingentet opkræves 1 gang årligt og skal være betalt inden generalforsamlingen i det år indbetalingen dækker.
§ 8 – Klubbens midler
Kassereren fører klubbens regnskab og medlemskartotek. Regnskabsoversigt skal foreligge på hvert bestyrelsesmøde samt i revideret tilstand på den ordinære generalforsamling. Regnskabsåret følger kalenderåret. Af indkommet kontingent opbevarer kassereren et mindre beløb i kontanter. På bankbogen kan der kun hæves af kassereren og formand. Foreløbigt regnskab skal tilsendes medlemmerne samtidig med indkaldelse til generalforsamlingen.
§ 9 – Udgifter
De af bestyrelsen afholdte udgifter til møder, hjemmeside, porto, papir, kørsel i klubbens tjeneste o. lign, samt udgifter til generalforsamlingen, afregnes med kassereren mod aflevering af bilag. Hvis turlederen ønsker det, kan vedkommende forud for en tur, rekvirere penge hos kassereren til dækning af eventuelt underskud. Der dækkes kun underskud på havture som er arrangere rundt om Fyn.
§ 10 – Udmeldelse
Udmeldelse skal ske skriftligt med mindst 1 måneds varsel. Bestyrelsen kan foreløbigt ekskludere et medlem, men den endelige afgørelse træffes af generalforsamlingen ( ordinær eller ekstraordinær), som medlemmet har lov til at overvære ligesom vedkommende kan deltage i behandling af sin sag. Et ekskluderet eller udtrådt medlem har intet krav på foreningen. Et medlem betragtes som udmeldt, hvis kontingentet ved 1. rykker ikke er betalt inden 14 dage.
§ 11 – Fisketure
Tilmelding til turene skal gives senest 3 dage før turen afholdes og meddelelse om turene skal være medlemmet i hænde senest 8 dage før hver tur. Dog har turlederen lov til at lave en erstatnings tur for et en aflyst tur. Framelding til en tur skal ske gives senest 8 dage før turen. Såfremt et medlem udebliver fra en tur hvor han/hun har tilmeldt sig uden at melde afbud kan hans/hendes andel af turen blive afkrævet. Tidsfristen gælder ikke i forbindelse med akut opstået sygdom.
§ 12 – Pokaler
Klubben har 9 stk. pokaler, som uddeles på den årlige generalforsamling(undtaget keglepokal) til dem der fanger den største fisk, henholdsvis torsk og ørred på en klubtur. Ligeledes uddeles en pokal for største gedde som forevises et bestyrelsesmedlem. Derudover er der løbende konkurrence om Pirkebræt, præmie for årets pointtur(e) og fra 2009 en fladfiskepokal. Regler for disse oplyses af bestyrelsen. Keglepokalen vindes på kegleturen. Hvis et medlem 3 gange bliver vinder af en pokal, bliver den hans/hendes ejendom. Dette gælder dog ikke vandrepokaler som klubben har 3 stk. af og som uddeles for:
Største torsk fanget i Langelandsbæltet.
Største torsk fanget andre steder.
Største ørred fanget i Danmark.( Specielt pointsystem)
§ 13 – Klubbens ophævelse
Klub kan ikke ophæves, såfremt 10 medlemmer ønsker den fortsat. Eventuelle midler skal ved klubbens ophævelse tilfalde velgørende formål.
Revideret og godkendt Juni 2021.