Årets sidste tur blev en lidt barsk tur. Jævn til frisk vind fra øst og kun 8 grader. gjorde at det lige pludselig føles koldt at være på vandet.
Vi havde også en del krappesøer, så vi rullede en del på MS-Drost, som er et langt smalt skib. Strømmen løb nord og var på ca. 1 mil hele dagen. Solen så vi ikke noget til.
Fiskeriet var ok. Vi fik “desværre” ingen store denne gang, men mange på 300-400 gr. Nogle er mere kræsen end andre, så fangsten var meget forskellig, hvor mange der blev hjembragt. Humøret er som altid højt når vi er afsted og det syntes jeg altid er en fornøjelse.
Der kom ingen tilmeldlinger til Fladfiskepokalen, så det blev igen formanden som løb med pokalen
Som skrevet var det den sidste tur i år, så jeg vil lige benytte til at ønske alle medlemmer en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende Nytår.
Jeg er i fuld gang med at lave et turprogram for 2025. En ting kan jeg sige nu, og det er , at der bliver ikke lavet så mange ture næste år.
Jeg håber at jeg kan havde det færdig til generalforsamlingen i januar måned.
Mvh Frank