5 mand fra Saltvandsklubben havde tilmeldt sig turen, men 4 gæster fra O.S.K hjalp på antallet af deltagere.
2 af gæsterne kunne ikke klokken, så vi var 7 mand af sted, så vi kunne alle være inde og spise morgenmad .
Vejret var meget tåget og vi kunne høre tågehorn det meste af dagen fra alle de skibe der sejler igennem Langelandsbæltet. Vi havde som altid tiltro til, at Verner havde styr på hvor vi var, men han blev også lidt overrasket, da dette containerskib kom ud af tågen lige som vi havde krydset sejlrenden !!
Verner benyttede lige lejligheden til at tømme en stor bøtte med gammelt fiskeaffald hvilket Allan Birk fik glæde af 😉
Hvis man hører til dem der går meget op i størrelsen på sine torsk var det ikke så god en tur, men hører man til dem der går op i antallet af fangede fisk var det alle tiders tur 🙂 Største torsk var på 1, 5 kg og mindste lod sig ikke veje, da vi ingen brevvægt havde om bord 😉
Men der kom da så mange torsk på dæk i løbet af dagen, at der blev forhandlet kvoter folk imellem, med Allan Birk som kvotekongen 😉
Tak til alle for en hyggelig dag på havet hvor der også blev tid til at slappe af med en rød sodavand 🙂
Niels Jensen