Poul Erik Duus er død 76 år gammel.
Poul Erik havde en stor betydning for vores klub ikke mindst igennem de 25 år, hvor han var formand + de andre år hvor han havde andre bestyrelse poster i klubben.
Poul Erik var en af 2 æresmedlemmer af klubben, en titel han fik for sit mangeårige arbejde i bestyrelsen.
Op igennem 80-90 og 00`erne var han en fast mand på alle turene der blev arrangeret ind til han mistede sit kørekort og han blev afhængig af andre som kunne køre.
Poul Erik vandt det Danske Mesterskab for Saltvandsklubben i Hold konkurrencen først i 90`erne under Dansk Havfisker Forbund. Det blev også til flere præmier igennem årene og han har stadig nogle klubrekorder, som bliver svære at slå.
Han bliver en person jeg kommer til at savne på vores ture fremover. En episode jeg husker meget tydelig var sidst i 80`erne. En kold og blæsende november mødte Poul Erik op med et brækket ben (gipsben) på en fisketur i Langelandsbæltet. Vi fik virkelig en røvtur med masser af vand på dæk. Poul Erik havde kun en plastikpose på foden. Siden den gang har jeg altid haft stor respekt for han.
Klubben sender en buket blomster til hans bisættelse.
Ære være hans minde.
Mvh Frank