Generalforsamlingen 2020.

Torsdag d. 16 januar 2020 afholdt Saltvandsklubben af 1953 sin årlige generalforsamling i O.S.Ks klublokaler. 16 mand var mødt op.

1.Valg af dirigent.
Formanden bød de fremmødte velkommen og der skulle vælges en dirigent. Valget faldt på Niels Jensen. og han kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovlig varslet.

2.Formandens beretning.
Formanden fortalte lidt om turene i 2019 og kunne konkludere at det var et godt fiske år med mange store fisk. Dog kunne tilslutningerne til turene være lidt bedre så man kunne undgå et underskud  som i 2019 var på 2450 kr. Han fortalte også om de fremtidige  9 klubture, som er planlagt i Langelandsbæltet og privat ture på Nordsøen, samt et foredrag om Pighvarfiskeri torsdag d. 12 marts i O.S.K. klubhus på Bækholmen 90 i Odense NØ. Han kunne også fortælle at der kommer en prisstigning på havturene så de nu kommer til at koste 400 kr. på alm. ture.
Formandens beretning blev godkendt.

3. Klubbens Regnskab.
Per Hansen gennem gik regnskabet for os for til sidst at konstatere at klubben havde et overskud på 620,95 kr. Regnskabet blev godkendt.

4.Indkomne forslag. Bestyrelsen havde ikke modtaget noget.

5.Valg af bestyrelse. På valg var Per Hansen, Jan Østergaard og Martin Sørensen og de modtog alle genvalg.

6. Valg af 2 suppleanter. På valg var Bjarne Jensen og Peter Madsen og de modtog også genvalg.

7.Valg af revisorer. På valg var Ove Madsen og Rune Sørensen. Det blev også genvalg til dem.

8. Eventuelt. Per Hansen havde et par ting der stod i klubbens vedtægter som ikke kunne fortolkes helt rigtigt, så som så, hvornår er det en klubtur og privattur, hvornår går klubben ind og dækker eventuelt underskud. Da det er under klubbens love kan det først komme under Indkomne forslag til næste års generalforsamling.
Pokalerne skulle uddeles for året 2019.
Vinder af torskepokalerne var Martin Sørensen med en Torsk på 4,4 kg. fanget d. 26 dec. i Langelandsbæltet. Han modtog både en Jubilæums, vandrepokal og For største Torsk i Langelandsbæltet, samt et diplom.

Pirkebrættet gik også til Martin Sørensen med Torsk på 4,4-3,7-3-2,5-2,3 kg. I alt 15,9 kg.


Fladfiskepokalen blev vundet af Jan Østergaard med fladfisk på 1400-919-677-641 og 601 g. I alt 4138 g.


Grand Slam blev vundet af Bjørn Pedersen med Rødspætte på 39 cm, Skrubbe på 37,5 cm og en Ising på 36,5 cm. I Alt 113 cm.


Pointturen. Vinder blev Jan Østergaard med i alt 189 point.


Og så fik vi også uddelt Havørredpokalen i år og her blev det John Pedersen med en ørred på 1560 g og 55 cm. som vandt.


Til sidst sluttede vi af med smørbrød, ostemad og en øl og snaps.

Mvh Frank Rasmussen

Formand for Saltvandsklubben af 1953.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar