Så nåede vi frem til årets sidste fladfisketur i 2023 og fladfiske pokalen skulle afgøres.
Desværre var der kommet en del afbud så vi kun var 9 mand afsted, der i blandt 2 gæster.
Der var ikke tilmeldt mange fladfisk på pokalen, og dem der var tilmeldt var ikke særlig store, så det var stadig meget åbent hvem der kunne vinde den.
Pga. den meget vind vi har haft her i efteråret var det længe siden vi havde været over på Lolland siden og da vi havde svag vind på dagen var det bare med at komme derover. Men det blev en skuffelse. Efter 1,5 times fiskeri besluttede vi at sejle over mod Langeland siden istedet. Vi havde ellers godt forhold på Lolland siden med 1-1,3 mil strøm men fladfiskene var ikke i bidehumør.
På Langelande siden var der ingen strøm men der ville de godt bide så fangsten blev Ok. Størrelsen var dog ikke noget at prale af. Rigtig mange lå på 25-27 cm. og 200-300 g. 90% var Rødspætter.
Dagens største var på 475 g. og blev fanget af Thomas Rasmussen. Vi havde ca. 150 stk. med i land.
Der kom 8 tilmeldinger på pokalen. Hasse tilmelde 5 stk. Thomas 1 og undertegnet 2 stk.
Resultatet kan ses under “Resultater”
Ps. Jeg vil lige benytte lejlighedden til at ønske alle medlemmerne en Rigtig glædelig jul, samt et godt og lykke bringende nytår og håber at mange vil komme til generalforsamlingen onsdag d. 17 januar i OSK`s klubhus.
Mvh Frank