Nytårstorsk til alle

Pga. restriktionerne på 10 mand (Covid19) kunne vi kun være 9 mand med på denne her tur. Det blev den bedste juletur i mange år og selvfølgelig var det Dennis på MS-Neptun som fandt fiskene til os.

Vejret var fint om morgen. Vi fik en flot solopgang med svag vind. DMI havde lovet op til hård vind fra sydvest i løbet af formiddagen og det kom også samtidig med at Dennis fandt fiskene.

Efter et pat timer søgen viste Ekkoloddet en bule, som rejste sig 4 m op fra bunden på 35 m vand. Vi kom hurtig ned og alle mand stod med fisk på. Torskene var i bide humør. Det var torsk i 3-5 kg. Vi fiskede resten af dagen i det område, hvor bulen viste sig.

Der var store fisk dernede Jan Østergård fik en på 12 kg og Peter og mig selv mistede store fisk. For mit vedkommen havde jeg fået for let grej med så krogene nærmest rette sig ud eller sprang forfanget.

Preben som nu er 82 år måtte indrømme at det nok blev hans sidste vintertur for det var lige hårdt nok med alle de fisk og bølger. Hans største Torsk var på 7,6 kg.

Alle havde 5 Torsk med i land og det blev smidt mange ud igen.

Pirkbrættet blev afgjort og der var ingen tvivl i år. Vinder blev Jan Østergård med en samlet vægt på 30,6 kg. “Tillykke Jan”

Mvh

Frank Rasmussen

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.